Foreningens navn er Hellevad Idrætsforening. Dens hjemsted er Aabenraa Kommune.
Foreningens formål er at fremme idræts- og ungdomsarbejdet.
Foreningen er tilsluttet DGI og Jysk Boldspil Union.
Foreningen består af følgende afdelinger og udvalg: fodbold og badminton. Nye afdelinger og udvalg kan optages/nedsættes af bestyrelsen. Det nye udvalg skal indstilles til godkendelse på den nærmest følgende generalforsamling.
Som medlem optages enhver, der underkaster sig foreningens love.
Ethvert medlem er forpligtet til at overholde foreningens vedtægter samt de gældende ordensregler indenfor foreningens område. Ethvert medlem, der direkte eller indirekte skader foreningens interesser enten ved personlig optræden eller handling, kan af bestyrelsen ekskluderes indtil næste generalforsamling.
Foreningen hæfter ikke for noget uheld under sporten.
Ordinær generalforsamling. Generalforsamlingen er den højeste myndighed i alle foreningens anliggender. Den afholdes hvert år i februar/marts måned og indkaldes med mindst 3 ugers varsel ved bekendtgørelse via sociale medier eller tilsvarende. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før. Dagsordenen bekendtgøres ved opslag senest 7 dage før afholdelsen. Alle medlemmer over 14 år er stemmeberettiget. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, når den er lovligt indvarslet. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst 10 medlemmer kræver det med en motiveret dagsorden.
Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal omfatte flg. punkter:
Valg af dirigent.
Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
Behandling af indkomne forslag.
Optagelse af nye afdelinger/udvalg.
Valg af formand, sekretær, kasserer, 1 bestyrelsesmedlem samt 1 suppleant.
Valg af udvalg.
Valg af revisorer og 1 revisorsuppleant.
Eventuelt.
Foreningens ledelse består af en bestyrelse, der repræsenterer foreningen i alle forhold. Bestyrelsen består af en formand, en sekretær, en kasserer, et bestyrelsesmedlem og en repræsentant for de enkelte udvalg.
Formanden, sekretæren, kassereren og bestyrelsesmedlemmet samt udvalgsmedlemmerne danner et forretningsudvalg, der har den daglige ledelse af foreningen, alle er stemmeberettiget.
Forretningsudvalgets på lovlig måde vedtagne beslutninger og i henhold dertil trufne handlinger forpligter foreningen.
Forretningsudvalget vælges for en 2 årig periode.
Formanden og bestyrelsesmedlemmet vælges i ulige år.
Kassereren og sekretæren vælges i lige år. Udvalgsmedlemmerne vælges på ny hvert år.
I formandens fravær indtræder sekretæren i dennes sted.
Den samlede bestyrelse skal indkaldes mindst 3 gange årligt.
I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Kassereren fører regnskabet. Dette skal senest 3 uger før generalforsamlingen forelægges revisorerne. Større kontante beløb skal indsættes i banken.
Forandringer i disse love kan ske på enhver lovlig indkaldt generalforsamling med 2/3 af de tilstedeværende stemmer.
Foreningen kan ikke opløses, så længe der er 10 medlemmer. I tilfælde af foreningens opløsning skal den i beholdværende formue anvendes til idræts- og ungdomsarbejde.